Pose - og så i min alder !

Det kræver mod…

Hvis nogen troede det var nemt, at stå der og pose og så i det offentlige rum og i min fremskredne alder (læs: rundet 50 år), så vil jeg bare lige sige, at det er det ikke. Nu er det ikke sådan, at jeg her udleverer en gammel “pigedrøm” om at være model for en dag.

AFBD556A-EC39-4482-91BF-EAAC475ECB46

Jeg var for det første megagrim som barn og jeg ligende mest af alt en dreng. Jeg havde kort hår og var ikke særlig feminin. Og så har jeg et knæk på min næse der gør, at jeg ikke altid tager mig pæn ud på billeder - især ikke hvis jeg bliver fanget fra den forkerte side. Men nu er jeg altså blevet gift med en herre, der er en meget dygtig og meget passioneret fotograf.

36376054762_77801acda8_z

Jeg havde kun kendt ham i et par uger, hvor jeg ret hurtig erfarede, at han tog rigtig mange billeder - også af mig. Jeg var ikke pjattet med det i starten, men da jeg så resultatet - også fra min mindre attraktive side, lærte jeg hurtigt at sende det rigtige smil og selvfølgelig vise mig fra min bedste side - for tro mig, det er ikke kønt fra den “forkerte” side.

35709467954_855a06d09b_z

Men det har taget mig mange år at lære at sætte pris på, at min mand er vild med at tage billeder - også af mig. Nu gik vi skridtet videre på Santorini i år, hvor Peter spurgte, om han måtte prøve at tage billeder af mig i det offentlige rum - altså mig stående og pose på toppen af vores hotel, blandt rigtig mange mennesker, der gik forbi eller nysgerrigt stoppede op og kiggede og nogen der snød sig til at tage et billede af mig, alt imens jeg stod der i stegende hede i kilometerhøje hæle.

36147775810_d3f4745f46_z

Og det måtte han - men da det var absolut grænseoverskridende for mig, var det ikke uden stress for Peter, for alt imens jeg stod der og forsøgte at ligne én, der er totalt rutineret og øvet og som slet ikke har det varmt eller tænker “røv og mave” (læs: ironi), så stod jeg også og skældte ud og sagde, at “nu må det da være nok” eller “nu gider jeg ikke mere” og jeg vidste jo godt, at han tænkte på det rigtige lys, komposition og det rette format osv - men altså min tålmodighed rakte ikke så langt og jeg ville bare have det overstået.

36544303305_a5705e9036_z

Men bagefter, når jeg så ser de billeder han har taget og at han har fået den gode side frem i mig og ikke mindst det smukkeste lys og solnedgangen, så bliver jeg rigtig glad og tænker, herre gud, det er jo bare billeder og hvem skal definere alderen og mine billeder - hvis man bliver man dårlig eller støt af at se dem - ja så kan kan man jo bare kigge væk.
blog comments powered by Disqus