Flotte "Must have" sko

Sommerens “Must have ones”...

Disse to par super flotte og lækre Billi Bi wedges MÅ jeg bare eje. Jeg var en tur på Strøget og kom lige forbi Billi Bi´s butik i Købmagergade. Der så jeg straks disse små “babyer” og de skal helt sikkert med hjem til mig. Det er bare lidt svært at købe åbne sko i fire graders kulde. Men jeg kommer helt sikkert tilbage og henter dem. Ellers er de jo også at finde online på hjemmesiden Billi Bi. Nu jeg er ved sko og brand, så vil jeg da lige fortælle om en oplevelse - en dårlig en af slagsen, som jeg havde hos Bianco sko.

893115_020-002_-_150202

Jeg købte et par støvler under udsalget i januar, de var nedsat til til 500 kr. , hvilket var en udmærket pris. Jeg købte dem i Fields på en søndag og da jeg kom hjem og fik dem prøvet, syntes jeg alligevel ikke de lige var noget for mig og tog dem derfor med på job næste dag, for at ville bytte dem i en Bianco-forretning, der ligger på Strøget. Men her blev jeg afvist, da de ikke tog varer retur, der var nedsat og købt i en anden Bianco-forretning!? De henviste mig derfor til Bianco-forretningen i Fields, hvor jeg havde købt dem.

893113_071-007_-_150113

Så jeg måtte endnu en tur i Fields, men da jeg først fik tid til det i den næstkommende weekend, hængte jeg pænt posen med skoene lidt til side og tænkte ikke mere på dem, før turen atter gik til Bianco i Fields. Blot en uge efter, at jeg havde købt dem troppede jeg op Bianco-forretningen i Fields og det skulle så også blive min absolut sidste gang, jeg satte mine ben i den butik eller i Bianco-kæden generelt.

Marilyn-Quotes

Mage til uprofessionel service skal man da lede længe efter. Det gik her op for mig, at der kun er tre dages retur-ret på nedsatte vare. Det var der ingen, der lige havde fortalt mig, hverken i butikken på strøget, eller da jeg købte dem. Jeg havde ellers været rigtig godt tilfreds med et tilgodebevis, men den unge frøken i butikken var hverken til at “hugge eller stikke” i. Der var ikke noget at gøre, en bytteregel var en bytteregel, så jeg måtte gå derfra med en rigtig dårlig oplevelse og skuffelse over en helt vildt ringe service og nu hænger jeg på et par støvler, som jeg aldrig får brugt og tilgengæld har Bianco også mistet en kunde, der elsker sko og god service.

shoes-2

Jeg er ellers ikke typen, der brokker mig, men jeg blev meget overrasket over, at en så stor kæde kan have så dårlig service. Så Bianco fortjener lige en “thumps down”. Aldo, Billi Bi og ikke mindst Magasin med Danmarks bedste bytteregler - vi ses snart igen!


blog comments powered by Disqus