Santorini - smuk med smuk på

Den ene solnedgang efter den anden…

Vi er netop hjemvendt fra smukke og lækre Santorini og for dem der skulle være det mindste i tvivl, er det en udslukt vulkanø i Grækenland. Vi har taget rigtig mange billeder, så I må forstå, at det var rigtig svært at begrænse mig.

IMG_3045
På vej og jeg kan ikke høre noget..ahhhhhh

Jeg må bare dele dette helt fantastiske maleriske sted med jer. Valget på Santorini, faldt, da Peter (hvis i ikke ved det, er det min mand) havde været der for mere end 25 år siden. Dengang som backpacker og campist - helt sikkert lidt mindre luksus end denne gang - men okay også 25 år mere mageligt (smil).

FullSizeRender
Fira udsigt

Han huskede stedet som noget meget særligt og ville gerne, at vi skulle se stedet sammen. Jeg var lidt forbeholdende, af flere årsager. Der er rigtig mange trapper, som i RIGTIG mange trapper og når det så er sagt, kunne jeg også udfra diverse billeder hos rejsebureauerne se, at det så meget goldt ud og ikke spor grønt og rigt på blomster. Så jeg var ikke helt solgt på ideen, men tænkte den ene græske ø, kan vel være lige så god som den anden.

FullSizeRender 15
View fra vores hotel.

Men her blev alle mine forventninger i den grad gjort til skamme. Santorini slår ALT, hvad jeg har oplevet på nogen græske øer. Der var SÅ smukt. De hvidekalkede huse med de blå døre, vinduer og tage og lyset var noget helt for sig selv. Særligt når vi om aftenen nød den ene solnedgang efter den anden. De var noget særligt - HVER gang.

FullSizeRender 8
smuk solnedgang taget på vores bådtur

Vi havde valgt at bo nogle få kilometer uden for Santorinis hovedstad Fira - en lidt fredeligere bydel på øen, der hed Imerovigli. Det var et perfekt sted at bo, når man som os også gerne vil slappe af. Det er nemmere at kunne vælge fest og støj til, end at kunne vælge det fra, hvis I forstår hvad jeg mener.

FullSizeRender-03
Oia - én af byerne på Øen

Hotellet som vi boede på hed Andromeda Villas. Et mega skønt hotel med en fantastisk beliggenhed og med den vildeste udsigt på øens kraterkant, kaldet Calderaen og her skulle vi bo i 14 dage. Vi ankom lørdag ved frokosttid, efter kun tre timers flyvetur, og så landede man i den dejligste varme på den mindste landingsbane og på blot en lille køretur på under 30 minutter, var vi fremme.

C2DAC37D-AEC2-43E1-8B2E-8AC870E443B7
Udsigten i Golden hour

Vi blev vel modtaget af den sødeste og smukkeste græske receptionist, som viste os til vores fine værelse, der dog kun havde to enkelsenge. Det holdt jo ikke for et forelsket ægtepar. Men det var hun vist forberedt på, for hun oplyste, at hun kunne tilbyde os et perfekt værelse til os, men først dagen efter og for at kompenserer for dette, gav hun os en enkelt overnatning på deres søsterhotel, der lå lige ved siden af og som hun gerne vil tilbyde vi kunne se og evt. vælge en overnatning dér.

FullSizeRender
Solnedgang fra vores hotel.

Vi tog med hende ind til nabohotellet og da vi havde set det, var vi ikke i tvivl. Det var helt sikkert en opgradering og et fint lækkert hotel, som vi godt kunne se os selv på - om det så kun var for blot én nat og sådan blev det! Det var som at været landet i paradis. Vi fik det fineste værelse og med udsigt til egen pool og den smukkeste havudsigt som kulisse.

FullSizeRender 2
Udsigt fra vores hotel.

Der var så fredeligt og skønt, at jeg et øjeblik bare håbede, at vi kunne blive lige der og i alle 14 dage. Men efter et døgn, kom vi tilbage til det, der skulle være vores ophold de næste to uger. Og det værelse vi fik tildelt, var intet mindre end perfekt og igen med udsigten vendt mod
havet. Vi var nu endelig “landet” og kunne bare lade skulderene falde og bare indtage stedet og nyde øjeblikket og de næste to uger frem.

FullSizeRender 34
Den lille røde på sightseeing.

Når man er på sådan en lille fin vulkanø, skylder man lidt sig selv også at se lidt af den. Vi lejede derfor en bil i to dage og mit krav var, at det bestemt ikke gjorde noget den var lille, men den skulle også være rød. Og lille var den, mon der findes mindre? Og rød blev den og jeg var glad. Vi kunne fra vores hotel kigge over til den smukke og ekslusive by Oia. Den var derfor et oplagt udflugtsmål i den lille røde SMART, men først skulle vi lige have tanket den lidt op.

FullSizeRender 40
Billedet er taget af den albanske tankpasser - han tog ca. 100 billeder (bandit).

Vi fandt en benzinstation, ikke at der er mange af dem, men vi skulle også bare bruge en enkelt. Men vi var så uheldige at rende ind i den forkerte. Det viste sig at “tankpasseren” var en være bandit, han fjollede og pjattede og tog gladeligt imod 20 € seddel, nok til at dække vores kørselsbehov i to dage. Men han “glemte” at fylde benzin på bilen og hans øvelse gik ud på at tilbyde at tage billeder af os tossede turister og vi hoppede i med begge ben, selvfølgelig gjorde vi det !

FullSizeRender 4
Vi har fået smilet tilbage efter tricktyveriet på tankstationen.

Det skal nævnes, at han ikke var græker, det ved vi for han fortalte han kom fra Albanien. Vi fandt først ud af det med benzinen dagen efter, da vi ville fylde lidt mere på og her fik en hel tank, for et langt mindre beløb - røver!

25BD45E4-D62E-4A42-B977-1928F4BA600A
Red beach - hmmm strand og strand !

Strandene er ikke værd at tale om, så det undlader jeg og jeg kan fint undvære en strand, jeg har det i forvejen svært med sand alle vegne, og når jeg bader, er det under bruseren.

FullSizeRender 42
Stort hvidt smil.

Solnedgange er noget helt særligt - også på Santorini. De får de hvidekalkede huse til at ligne lysende diamanter der på bjergkammen og vi gjorde som tusindvis af andre turister - vi tog på en bådtur. For hvor tæt kunne vi lige komme på den “Sunset”? Det var i hvertfald vores lille interne “joke”, når vi så den “scene” hver aften med masser af både, der sejlede ud for at se solnedgangen igen og igen… kunne man mon nå ud til solen i horisonten i båd?

FullSizeRender 2
Selfie..Os ?

At komme ind til Fira, som er hovedstaden og som var den by der lå tættest på vores, foregik enten til fods eller i en taxi på små veje med hårnålesving og da Peter har det liiiiidt svært med at være passager i en bil og hårnålesving, valgte vi turen til fods, selvom den kunne føles som en ørkenvandring i heden. Det var den følelse vi fik, når vi på en tur på 20 minutter i et terræn, der ikke var for børn og ældre med gangbesvær - mest fordi der var rigtig mange trapper og stejle og bakkede stier. Men turen var alligevel ret fantastisk, fordi vi kunne nyde de smukkeste udsigter på ruten - også i “Golden hour”. Og ikke mindst de betagende smukke solnedgange, når vi tog turen tilbage igen.

IMG_3849.jpg
Biffen under åben og varm himmel (Mamma Mia).

I Fira havde vi den skønne oplevelse, at gense filmen Mamma Mia under åben himmel i 28 graders varme i udendørscaféen og -biografen Volkan On The Rocks Cinema. Det var utroligt hyggeligt og filmen blev selvfølgelig først vist efter, at endnu en solnedgang havde indtaget himlen.

FullSizeRender 39
Mamma Mia filmen er færdiggggg

Vi havde fundet et godt gemt lille sted - selvfølgelig ud mod vandet og en masser trapper - så høje hæle er livstruende (smil) - men dette sted var ret hyggeligt og maden var tip-top. Der var særligt et bord, som var intet mindre end udsøgt og perfekt. Men det var så ikke lige der, vi kunne sidde - ikke denne aften.

FullSizeRender 36
Sidste middag på Mezzo og ved yndlingsbordet

Vi spurgte pænt, om det var en mulighed for, at booke det til vores sidste aften, et par dage efter. Men ham der var ansvarlig, så helt vildt ud i ansigtet og håret stod ud til alle sider. Han fortalte at der var ventetider laaaaanggt ud i fremtiden, men at vi kunne prøve at komme og så måtte vi se, om der var plads. Jeg ved ikke, hvad det var Peter evnede her, men vi fik pladsen som ønsket og fik en hel perfekt afslutning på den bedste ferie - endnu en.

FullSizeRender 35
Mig, mig, mig…

Santorini er intet mindre en et fantastisk ø i det græske øhav. Vi har kun oplevet søde og smilende grækere. Det har været et helt igennem fredeligt og roligt ferieparadis og alt den skønhed og renhed smitter af på alt og alle. Man kan ikke andet end at indtage stedet og bare nyde. Maden er fantastisk og vinene er lokale og smager efter mere. Santorini skal opleves mindst én gang i livet. Afsted med dig - også hvis du elsker at fotografere - man kan simpelthen ikke lade være.
blog comments powered by Disqus