Stof til eftertanke

Børn er kun til låns..

Det er en sætning, jeg hørte min mor sige mange gange, da jeg boede hjemme som barn. Jeg kan huske, at jeg syntes, at det var en spøjs bemærkning og tænkte tit; gad vide hvad hun egentlig mente med det? Min mor havde mange sjove sætninger og ordsprog, som fx. “Der kommer
noget til os alle!” eller “Den tid der går godt, kommer aldrig skidt tilbage!”

7390355610_82e249ee40_z

og “Man er jo som man er og det kan der ikke ændres på…” og mange, mange flere, sjove og besynderlige talemåder. Jeg har lige været en tur forbi mine forældre - ikke noget der sker så tit, desværre. Men på vej hjem i toget, var der tid til at reflektere lidt. Jeg er opvokset i Jylland, i en lille by der hedder Brørup.

PICT0008
(Det er mig med det fine røde bånd i halsen)
Her gik jeg i skole de første syv år af mine ti år i folkeskolen. Her havde jeg min første kæreste, mit første fritidsjob og jeg levede i en typisk kernefamilie - bestående af mor og far og to søskende; en storbror og en lillesøster.

7767840322_3248ca6c46_o

Min far var uddannet blikkenslager, mens min mor havde nogle forskellige deltidsjob og som kvinder fra en generation, der kun gik i skole i syv år og så ellers ud og tjene penge som hushjælp - ja så fik min mor aldrig en uddannelse. Hun valgte som så mange andre kvinder, fra den tid, at være hjemmegående - til stor glæde for os tre børn, så var der altid en forældre hjemme, når vi kom fra skole.

8307631116_ac31ef31b8_z

I syvende klasse, fik vi pludselig beskeden om, at vi skulle flytte til “storbyen” Vejen og jeg skulle dermed skifte skole. Vejen blev det nye sted, hvor jeg kom til at bo som teenager og som kun 18-årige besluttede jeg mig for, at flytte til København, hvor jeg kom i lære i Magasin. Det var fantastisk! Jeg, en lille “bondetøs” fra det “mørke” jylland, skulle nu klare mig selv i Danmarks største by - hovedstaden! Det passede mig fint og jeg kom virkelig til at elske det pulserende liv, der herskede i storbyen. Jeg var virkelig kommet langt væk hjemmefra og følte mig pludselig meget voksen og klar til at indtage livet i København.

14557084930_458c262e7c_z

Jeg forstod, at det måtte være det, min mor havde ment med, at “børn kun er til låns”. Mine forældre forstod virkeligt at vise, at de stolede på, at jeg nok skulle klare det i det store “udland” - at de havde givet mig det bedste med i rygsækken og at de havde gjort det, så godt de kunne, som forældre, med det de havde lært fra deres forældre. Jeg vil tro, at jeg nok har givet mine forældre, især min mor, et par søvnløse nætter - bare et gæt!?

14128571859_8c3689a85c_z

Jeg har nu i mere end tredive år boet i København og elsker stadig den “nerve”, der er i storbyen, med dens mange muligheder og den rummelighed, der hører med til en hovedstad. Når jeg ser tilbage på alle de år i mit voksne liv, har jeg haft et fanstisk liv. Jeg har oplevet lidt af hvert; opfostret to børn alene og mødt en fantastisk dejlig mand, som jeg forventer, at skulle dele resten af mit liv sammen med. Men så var det, at jeg kom til at tænke på, da jeg var forbi mine forældre i går, at min mor, der snart fylder 75 år og min far der fylder 78 år, at de har levet sammen i mere en 50 år på godt og ondt og at det i virkeligheden er os børn, der har vores forældre til låns.

7390274954_50e4e20c1a_z

Min mor, der igennem et helt liv har levet for hendes mand og børn. Min mor som har født mig; uden hende var jeg ikke her. Hende skylder jeg alt. Kære mor og far, tak for alt - tak fordi I altid var der for os. Tak fordi I lærte mig at møde verden med et åbent sind. Tak fordi I lærte mig, at der skal være plads til alle og tak fordi I lærte mig om taknemmelighed - også for små ting i tilværelsen.

Tak til en mor og en far der ikke er her for altid - men kun til låns!
blog comments powered by Disqus