Barnedåb for Alexander Elias

Skøn dag…

I vores familie er der en tradition for, at vi bliver døbt, vi har sågar en fin hvid dåbskjole, som min mor har syet - og i år er det faktisk 30 år siden. Så den har allerede en del år på bagen og har været brugt ved 11 dåb. Det er en traditionel dåbskjole, lang og hvid, hvor man som forældre, selv kan vælge farve på det bånd, man vil pryde kjolen med. Sofie havde valgt, hendes barndomsveninde, siden 2. klasse, Camilla, som Gudmor til deres søn. Det var et godt og smukt valg af Sofie og Navid.

32000613404_926b368daa_o

Nu er det en kjole og en lang én af slagsen, som både pige- og drengebørn bliver proppet i. Men da det for mig er en tradition og en jeg er vokset op med det, er det ikke noget jeg har tænkt over kunne virke underligt på andre, før mit første barnebarn skulle døbes for snart tre år siden.

32843526415_f15f6c1b59_o
Forældre, Gudmor og fadderne + præst

Min svigersøn, som har en anden kulturarv og andre traditioner for, det at blive døbt, med sig, syntes vist det var lidt "angstprovokerende" at hans søn skulle i en kjole, hvilket jeg egentligt godt kan forstå han syntes, men min svigersøn er nok det mest rummelige menneske jeg kender og med hjertet det rette sted, tog han også den tradition til sig og i går blev hans søn nummer to også døbt i kjolen.

32719807381_5635feda14_o
Navids søde og hjertevarme moster Mahin, som jeg mødte for første gang

Dåben er for mig en meget fin tradition. Måske nok ikke så meget på grund af det kristne budskab, men mere fordi det for mig er en fantastisk smuk måde at fejre det nyfødte barn på og give det sit navn. Jeg elsker ceremonien og ritualet i kirken og i går havde jeg flere øjeblikke hvor jeg følte mig meget priviligeret og lykkelig.

32689957792_951a60e85c_o
Storebror Benjamin og hans højtelskede farmor - i kirken

I kirken var to familier samlet - to familier med vidt forskellige traditioner og religiøse baggrunde, og vi var der alle for at fejre dåben af Alexander Elias. Vi var der også for at vise vores kærlighed og anerkendelse til min datter Sofie og min svigersøn Navid. Jeg sad på rækken ved siden af min far, der snart bliver 80 og min mor, der i skrivende stund ikke har det så godt med helbredet. Begge er ikke længere medlem af folkekirken, hvilket ikke er et fravalg jeg deler med dem - det er deres valg og det respekterer jeg og jeg satte stor pris på og var glad for, at de begge deltog.

32462357200_868276e4b8_o
mine forældre og søn

Der var meget at være stolt over, min datter Sofie havde virkelig gjort sig umage. Caféen hvor vi tog hen umiddelbart efter dåben, var flot pyntet og der var tænkt på alt. Der var sørget for ekstra hygge til børnene, det var jo én af de familiesammenkomster hvor børnene også deltager og ser værdien af, at mennesker med forskellige baggrunde, kan have en dejlig dag sammen.

32843522665_fc6f8a8b13_o

For mig som mor og mormor til to smukke børnebørn, var der bare mange øjeblikke i går, hvor jeg blev varm indeni. Det er en dag med hele familien samlet, at jeg kan se meningen med livet og at værdier som åbenhed, fordomsfrihed og kærlighed til andre mennesker, uanset hvor i verden vi kommer fra, er noget begge mine børn evner og rummer og det gør mig meget lykkelig. I går handlede det om at være tilstede, nyde nuet og ikke mindst overvære fejring af en barnedåb.

32689933402_44913b227b_o
Min bedste ven og mand
blog comments powered by Disqus