Mit kærlighedssprog

Kender du dit ?

Det siges at man kan opnå meget mere forståelse for hinanden, hvis man lige kender ens egen og andres primære “kærlighedsprog”. Der findes ifølge kærlighedseksperten og forfatter Gary Chapmans fem såkaldte “kærlighedssprog”, som er ret gode at kende i forhold til ens partner og ikke mindst ens børn. I virkeligheden er det da genialt at vide, hvad vejen er til andres hjerte, alene med fem små “kærlighedssprog”. Jeg kender flere der ikke bryder sig om anerkendende ord, men hvis man bruger lidt tid sammen med dem, så har man lige fyldt deres “kærlighedsbarometer” op.

the-5-love-languages-trailer

De fem kærlighedssprog har jeg en beskrivelse af lidt længere nede på siden og nu er det jo ikke sådan, at det ene kærlighedssprog udelukker de andre. Som udgangspunkt har vi et primært kærlighedssprog og jeg ville personligt “visne” i mit forhold, hvis ikke jeg havde en kæreste, der kendte mit kærlighedsprog. Og DET har jeg !

7596967486_dbfb5c35e4_o-2

Det ville ingen mening give for mig, hvis jeg havde mødt en partner, der konstant var på farten i hans job, for derefter at komme hjem og overdynge mig med flotte og dyre gaver - eller hvis vi havde en bil og han glædestrålende fortalte, at han havde gjort mig den store tjeneste at støvsuge den fra ende til anden.

Hvad der fylder mit kærlighedsbarometer op er, at jeg har mødt en partner, der rent faktisk har lyst til at tilbringe noget tid med mig og hellere end gerne prioriterer mig højre end noget andet. Og skulle der indimellem falde et par anerkende ord af på vejen, så bliver det ikke meget bedre.

Min partner og livsledsager har ikke samme kærlighedssprog, selvom man skulle tro det, og det behøver han heller ikke at have. Men han har bare været hurtig og dygtig, til at finde vejen til mit kærlighedssprog. Du har måske luret at mit kærlighedssprog er “tid med hinanden”? Min partners kærlighedssprog er berøring, og her skal jeg være opmærksom på, at røre og kramme min mand lidt ekstra, så han ikke visner og går ned på kærlighedsbarometeret. Det kan være en udfordring for mig, da det jo ikke er mit kærlighedssprog - men jeg øver mig.

large

Faktisk er det sådan, at efter jeg har stiftet bekendskab med det univers der er i Gary Chapmans fem såkaldte “kærlighedssprog”, så kan jeg ikke lade være med at forsøge, at lure hvad andres kærlighedssprog er - man kan gøre så mange andre mennesker gladere, uden at det kræver så meget andet, end at opfylde bare ét af nedenstående kærlighedssprog (Kilde: bevidstheden.org):

Kærlighedssprog 1: Anerkendende ord
En person med dette kærlighedssprog, har brug for anerkendende ord, for at føle sig elsket. Det kan fx være komplimenter, ros eller opmuntring. Det er ikke nok, at vise hvad du føler, du skal også sige det. Det er ikke nok at gå ned med skral, give massage eller gaver, du skal udtrykke dig verbalt. Og du skal gøre det ofte. ”Du ser dejlig ud”, ”Du er god til at danse”, ”Jeg er glad for, at jeg har dig”, ”Du er den bedste”. Øv dig i at sige komplimenter – reducer afstanden fra tanke til tale, og øv dig i at sige det med nærvær og kærlighed. En person som er særlig følsom for anerkendende ord, er natuligt nok også særligt sårbar overfor hård tale. Kritik og sårende bemærkninger går meget dybt” .

Kærlighedssprog 2: Tid til hinanden
En person med dette kærlighedssprog, har brug for tid, for at føle sig elsket. Tid til at tale og lytte, gå en tur sammen og til at være sammen. Det er tid med nærvær der tæller. Det nytter ikke, at du læser avis, mens den anden ser TV. Hvis din kæreste har brug for tid, skal du lytte og tale, mens du bevarer øjenkontakten. Du må ikke afbryde, men give tid til, at den anden kan udtrykke sig, uden at føle, at han/hun skal skynde sig. Lyt efter følelserne bag ordene, dvs. lyt med empati. Det er godt at lave ting sammen, fx gå ture sammen, gå i biografen eller på museum. En person med dette kærlighedssprog, vil føle sig ekstra såret, hvis du foretrækker, at være sammen med alle andre end dig.

11685315833_091ff63ebb_o

Kærlighedssprog 3: At modtage gaver
Ser du det som et bevis på hans kærlighed, hvis han giver dig gaver - uanset om gaven er en langstilket rød rose, den elkogekedel, du mangler, eller en superdyr diamantring? Så er du typen, der læser kærlighedserklæringer ud fra de gaver, du får. Og bare rolig - det handler overhovedet ikke om at være grådig og egoistisk, for du elsker garanteret at give gaver, lige så meget som du elsker at få dem.

13185237195_0606c71ea1_o

En person med dette kærlighedssprog, har brug for gaver, for at føle sig elsket. Gaver er fysiske ting, som symboliserer kærlighed og affektion. Det vigtige er ikke prisen, men tanken. En gave kan være et dyrt smykke, eller en muslingeskal du har fundet på stranden. En gave kan være en flaske vin eller noget chokolade. Mange mennesker giver kun gaver til jul og fødselsdage, og så kan det være en udfordring, at give gaver på andre tidspunkter. Men du bliver nødt til at øve dig. En gave behøver ikke være pakket fint ind eller givet på en højtidelig måde. En gave kan også være en lille dagligdagsting, som din kæreste mangler. Det vigtige er, at det er givet med kærlighed og opmærksomhed.

60c6c765d7284815b33d64abbc7cc3b0

Kærlighedssprog 4: Tjenester
En person med dette kærlighedssprog, har brug for at modtage tjenester, for at føle sig elsket, dvs. en fysisk praktisk handling. Det er altså ikke nok, at sige at man elsker den anden, give knus og kram, eller dyre gaver, man skal udføre en handling. Man skal lave mad, tage opvasken, vaske tøj, bære skraldet ud, gå tur med hunden eller noget andet. Hvis handlingen udføres med omtanke, er det et udtryk for kærlighed. En person med dette kærlighedssprog, vil have tilbøjelighed til, at vise sin kærlighed, ved praktisk arbejde og tjenester. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man modtager tjenesten som et udtryk for kærlighed, og ikke tager kærestens ydelse som en selvfølge. Hvis det sker, vil personen naturligt føle sig misbrugt og såret.

7390286604_0d63cdfd22_o

Kærlighedssprog 5: Berøring
En person med dette kærlighedssprog, har brug for berøring, for at føle sig elsket. Dvs. du skal nusse, kramme, holde hånd, elske, give massage osv. for at personen føler sig elsket. Hvis din kæreste har brug for berøring, for at føle sig elsket, er det ikke nok, at sige at du elsker hende, dug skal sørge for samtidigt, at lægge armen omkring ham/hende. Berøringen skal ske med omtanke, nærvær og kærlighed. Nærvær og kærlighed forvandler en overfladisk og ligegyldig berøring, til en meningsfuld kærlighedshandling. En person med dette kærlighedssprog, vil selvfølgelig være særlig følsom overfor et lidt uvenligt skub, hvis du fx lige vil mase dig forbi i døren eller lign.

Kender du ikke dit favorit-kærlighedssprog? Så prøv at lave denne test.
blog comments powered by Disqus